Pludselig taler Lars Løkke åbent om den debat, der udfolder sig bag lukkede døre i regeringen

Godmorgen, kære læser. Så blev det slået fast. Den 11. marts skal grønlænderne til valg, og noget tyder på, at det kan blive afgørende for fremtidens relation mellem Danmark og Grønland. »Vi har en situation, som gør, at vi skal sætte en valgdato tidligere, end loven siger,« sagde landsstyreformand Múte B. Egede i går fra talerstolen i det grønlandske parlament, Inatsisartut. »Nu er det snart vælgernes tur til at sætte deres stemmer, for det er op til vælgerne at beslutte, hvilken fremtid de ønsker,« tilføjede han. Kort tid efter at et enigt parlament havde godkendt en kortere valgkamp end normalt, var lederen af det største oppositionsparti, Naleraqs Pele Broberg, ude at pege på det »vigtigste emne« i valgkampen. Her tøvede han i et interview til DR ikke et sekund med at pege på sin egen mærkesag, nemlig selvstændighed. Så er valgkampen skudt i gang – velkommen til dagens politiske morgenpost. Dagens frygt Vi er ikke helt færdige med det politiske valg i Grønland. Donald Trumps store interesse for Grønland har i den grad pustet nyt liv i debatten om fremtiden for verdens største ø. I en analyse bemærker DRs politiske korrespondent, Christine Cordsen, at debatten om selvstændighed udgør det ene hjørne af det storpolitiske trekantsdrama, regeringstoppen i Danmark befinder sig i. Frustrationerne over Danmark er ifølge korrespondenten så store i Grønland, at statsminister Mette Frederiksen (S) føler sig nødsaget til at udtale sig »meget forsigtigt« om Grønland. Og netop dét bliver forstærket af det grønlandske valg, der netop er skudt i gang. »Den danske regering frygter, at valgkampstemning kan føre til løfter om en snarlig folkeafstemning om selvstændighed,« skriver hun i en analyse. Debatten er ekstra følsom, fordi der ifølge Cordsen er »en fornemmelse« af, at det netop er debatten om selvstændighed, der har fået Donald Trump op af stolen. I USA er der nemlig en bekymring for, om Grønland kan håndtere Ruslands og Kinas øgede interesse i Grønland, lyder det. I Jyllands-Posten kan sikkerhedspolitisk korrespondent Jette Elbæk Maressa ikke undgå at lægge mærke til valgets timing. »Múte B. Egede er helt sikkert klar over, at han ikke længere kan styre snakken om løsrivelse og påvirkningen fra USA. Derfor bliver valget også udskrevet nu. Han siger også selv, at der er behov for et nyt mandat, for det bliver fire lange og hårde år,« siger hun til avisen. Og han har travlt, bemærker hun. For hver dag, der går, synes situationen sværere og sværere at styre, bemærker hun i en analyse. »Risikoen er, at lavinen bliver så voldsom, at situationen kommer helt ud af kontrol,« lyder det. Dagens syrlige og kølige besked Mens Mette Frederiksen fortsætter sin diplomatiske offensiv for at sikre støtte til kongeriget i kampen om Grønland, slås hun også på indre rækker i Folketinget. På vej ind til Socialdemokratiets gruppemøde blev hun i går spurgt ind til, hvad hun tænker om den henvendelse, Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt sendte over Atlanten til vicepræsident J.D. Vance. »Måske er det bedst ikke at have nogle ord til den måde, Dansk Folkeparti opfører sig på,« svarede statsministeren i det, der af DR bliver kaldt en »kølig afvisning« og i Politiken bliver beskrevet som en »syrlig besked«. Kommentaren faldt, efter at Messerschmidt på X skrev, at det er den danske regering og ikke Danmark, der er problemet, efter at Vance kaldte Danmark for en dårlig allieret. »Mens det danske folk forbliver loyale allierede, er det statsminister Mette Frederiksens regering, der har svigtet. Løfterne, der blev givet på NATO-topmødet i 2019 om at styrke militær tilstedeværelse i Grønland, er ikke blevet indfriet,« lød det på X. Trods lussingen fra Dansk Folkeparti fortsætter statsministeren ufortrødent sin rundrejse for at sikre opbakning til Danmark. I går mødtes hun med den britiske premierminister, Keir Starmer, og kunne efterfølgende meddele, at landene er enige om at intensivere det dansk-engelske samarbejde. »Billederne af Starmer og Frederiksen tidligere i dag er et vigtigt signal at sende videre over på den anden side af Atlanten,« sagde Berlingskes Europa-korrespondent, Julie Schneider. Men bedst som roen var ved at indfinde sig – omend blot for en stund – offentliggjorde to aviser et opsigtsvækkende interview. Dagens Løkke-maskine Moderaternes politiske leder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, vil have en økonomisk 2040-plan klar før næste folketingsvalg. Planen skal være langsigtet, og den skal håndtere de økonomiske udfordringer, Danmark står over for i en »ny normal« virkelighed. Blandt andet skal der investeres massivt i Forsvaret, slår han fast i interview til Børsen og Jyllands-Posten. Her siger Lars Løkke Rasmussen nej til en krigsskat, vil sænke selskabsskatten, have flere effektiviseringer i den offentlige sektor og mere udenlandsk arbejdskraft. »Det er den maskine, jeg vil foreslå for at drive det her. Ellers tror jeg, at vi kommer til at se fremad med det ene øje lukket,« siger han til Jyllands-Posten. Dermed taler Moderaternes formand, som avisen bemærker det, nu i fuld åbenhed om det »slagsmål«, der udspiller sig bag lukkede døre i regeringen. I en 2040-plan bør spørgsmålet om folkepensionen også være afklaret, lyder det fra Løkke. Han afviser at indføre en krigsskat for at betale mere for en oprustning af Forsvaret, fordi det har en »midlertidighedens karakter«, som han formulerer det til Jyllands-Posten. »Jeg responderer negativt på en krigsskat, fordi det sender et signal om, at nu skal vi gøre et eller andet, fordi vi åbenbart er i krig, og det er sådan noget temporært, og når vi er ude på den anden side, så skal vi ikke have krigsskat mere. Og det tror jeg simpelthen er en fejlanalyse,« uddyber han til Børsen. Finansminister Nicolai Wammen (S) har tidligere udtalt, at udgifter til mere forsvar og mere folkepension er to helt forskellige ting, og kaldte det i et interview til Børsen i sidste måned »pærer og bananer«. Det synspunkt køber Løkke ikke, slår han fast. Dagens lortespørgsmål Et »farverigt« svar fra kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M) til Dansk Folkepartis politiske nestor Pia Kjærsgaard gør sig bemærket på sociale medier. Folketingsmedlemmet vil gerne vide, om ministeren er enig i, at der skal »indkøbes lort for skattepenge« og henviser til en artikel fra TV 2 Kosmopol, hvor det fremgår, at Københavns Kommune har brugt 28.000 kroner på værker med forstenet afføring. I et vittigt svar tilbage skriver kulturministeren, at hvis det er kunst, er det »i hvert fald lortekunst«: »Men når det tilsyneladende vækker så mange følelser hos Dansk Folkeparti, at det er blevet en lort på mit bord, er det vel ikke helt uden kunstnerisk værdi? Som kulturminister vil jeg dog henholde mig til, at den der fisen lugte kan, det er fisens ejermand.« I sit opslag skriver Jens Ringberg, at Pia Kjærsgaard (med al respekt) havde stillet et »lortespørgsmål«. Dagens program Europaminister Marie Bjerre (V) er i Portugal, hvor hun i Lissabon skal deltage i politiske møder forud for Danmarks EU-formandskab. Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Venstre samles i løbet af dagen til gruppemøder på Borgen. Udvalget for Landdistrikter og Øer holder en åben høring om udfordringer med belåning i landdistrikterne. Klokken 13 er der møde i Folketingssalen, hvor ministrene i regeringen svarer på oversete spørgsmål i spørgetiden. Mens politikerne stimler sammen i Folketingssalen, skal transportminister Thomas Danielsen (V) i åbent samråd. Her skal han redegøre for sin holdning til forsøgsordningen med grønne opmærksomhedslygter til frivillige førstehjælperes køretøjer. Klokken 14 holder Kirkeudvalget en åben høring om ændringer i trossamfundsloven. Hvordan har den fungeret i praksis, og hvilke ændringer bør overvejes, når den skal revideres? Det er centrale spørgsmål. Det var alt, vi nåede i dagens politiske morgenpost. Tak for at læse med. https://www.berlingske.dk/politik/pludselig-taler-lars-loekke-aabent-om-den-debat-der-udfolder-sig-bag